PRIMÆR HYPERHIDROSE

 

bilbil9

 

Primær hyperhidrose referere til en sygdom, der ikke opstår på grund af en anden sygdomstilstand eller som bivirkning af medicin. Det er altså en sygdom, man er født med, og den kan give videre til ens børn. Ofte vil personer med primær hyperhidrose opleve at have et antal familiemedlemmer med lignende symptomer.

 

Primær hyperhidrose kan opdeles i primær fokal og primær generel hyperhidrose. Primær fokal hyperhidrose forekommer, modsat generel og sekundær hyperhidrose, symmetrisk på kroppen, dvs. at både den venstre og den højre del af kroppen er påvirket ens. Tilstanden begynder oftest i barndommen eller teenageårene og kan ramme flere steder på kroppen, eksempelvis hænder, fødder og armhuler, mens primær generel hyperhidrose er overdreven svedtendens på hele kroppen.

 

Hvorvidt du har primær hyperhidrose eller sekundær hyperhidrose kan afgøres ved at stille dig selv en række spørgsmål.

 

  • Har du oplevet overdreven sved i mere end seks måneder uden anden bagvedliggende årsag?

 

Hvis du kan svar ja til dette punkt, kan du gå videre med de næste spørgsmål:

 

  • Er din sved bilateral og relativ symmetisk, dvs. du sveder lige meget på begge sider af din krop?
  • Påvirker din overdreven sved dine daglige aktiviteter?
  • Oplever du overdreven sved mindst en gang om ugen?
  • Startede din overdreven sved, før du blev 25 år?
  • Har du andre i familien, der også sveder meget?

 

Hvis du kan svare ja til størstedelen af de ovenstående spørgsmål, kan du med stor sandsynlighed have primær hyperhidrose, og du bør få din egen læge til at henvise dig til en dermatolog, der kender til behandling af hyperhidrose.

 

Kan du ikke svare ja til flere af spørgsmålene, har du måske i stedet sekundær hyperhidrose.