shutterstock_405646975 (1)

     HÅNDKØBSPRÆPARATER

 

Antiperspirant med aluminium chlorid

Antiperspiranter med aluminium chlorid er antiperspiranter med kraftigere virkning end normale antiperspiranter, og anbefales derfor til patienter med hyperhidrose. Produkterne findes både som cremer og deodoranter, der kan bruges på hænder, fødder og nogle gange krop og ansigt. Aluminium chloriden går ind og blokerer svedkitlerne ligeledes midlertidigt. Produktet kan fås med varierende styrker og som både roll-on og creme. De typiske koncentrationer af aluminium chlorid hexahydrat er 1o-15% til behandling under armene. Ved behandling af hænder og fødder er det ofte nødvendigt at anvende en koncentration på 30%.

 

De kraftigste aluminium chlorid hexahydrater kan virke lokalt irriterende på huden og dermed medfører svie, kløe samt hududslæt. Det er vigtigt, at produktinformationen følges for at opnå den bedste effekt, påfør produktet før sengetid og på tør hud.

 

Det kan være en ide at starte med de lave styrker af aluminium clorid hexahydrat, hvorefter en højere styrke kan afprøves. Antiperspiranter med aluminium chlorid kan købes i Matas og på apoteker, men de stærkeste produkter kræver en recept fra en læge.


 

Mærker såsom Perspirex og Aluminiumklorid Roll-On laver antiperspiranter med aluminium chlorid.

 

 


    MEDICINSK BEHANDLING

 

Der findes forskellige typer af oral medicin, der kan anvendes ved hyperhidrosis. Medikamenterne har forskellige virkningsmekanismer, men fælles for dem er af de forhindrer aktiveringen af svedkirtlerne og dermed mindskes svedtendensen. 

 

Ofte anvendtes medicinpræparaterne Ercoril og Ditropan, der er af medicintypen antikolinergika. Antikolinergika har til formål at hæmme nerveimpulserne i det autonome nervesystem, hvorved aktiveringen af svedkirtlerne mindskes. Det autonome nervesystems andre funktioner vil dog desværre også hæmmes i en vis grad, hvilket betyder at man kan opleve bivirkninger såsom mundtørhed, hovedpine, problemer med vandladning, forstoppelse og træthed.

 

En del patienter oplever også sløret syn, forøget hjerterytme og kognitive bivirkninger, såsom koncentrationsbesvær og hukommelsesbesvær. Et nyt forskningsstudie har vist, at der er en sammenhæng mellem demens hos ældre og indtagelse af antikolinergika. Tal med din læge, hvis du oplever kognitive bivirkninger. 

 

Nogle patienter oplever kun få bivirkninger, og da kan medicinsk behandling være en god løsning. Pillernes virkning  varer ca. 6-8 timer. Fra man indtager medicinen til man oplever en effekt, går der ca. 45min til 1 time. Man skal være opmærksom på, at effekten ofte er højere, hvis man ikke indtager føde og drikkelse en time før og efter indtagelse af medicinen.

 

Medicinen kan også anvendes efter behov. Ved behov menes, at man anvender medicinen ved særlige arrangementer, så bivirkningerne ikke er tilstede konstant. Samtidig kan effekten af medicinen aftage, hvis den anvendes for hyppigt, og man må derfor holde en pause for igen at opnå fuld effekt.

 

Der findes andre typer af medicin som også bruges til behandling af hyperhidrosis, men det er bedst at tale med en læge om medicintyper og muligheder.
 

 

Det er muligt at søge kronikertilskud til medicinen, forhør dig om mulighederne ved din egen læge.

 


 

    BOTULINUM TOXIN

 

Botulinum toxin, også kaldet botox, er et lægemiddel, der bruges til behandling af hyperhidrose. Ved at sprøjte botulinum  toxin ind i det svedende område mindskes signalvejen fra nerveenderne til svedkirtlerne, hvorved svedproduktionen hæmmes. Det er en yderst effektiv behandling, og kan næsten gøres helt smertefrit ved bedrøvelse. 

 

Botulinum toxin er et nervegiftstof udvundet fra bakterien Clostridium Botulinum, men ved behandling bliver botulinum toxin fortyndet med saltvand. Derved botulinum toxin ikke længere farligt, og lægerne har brugt stoffet i over 40 år uden at registrere langtidsbivirkninger. Botulinum toxin bliver også brugt til behandling af eksempelvis migræne og spasme.

 

Effekten af botulinum toxin varer imellem 3-6 måneder, og skal gentages 1-4 gange om året. Mere end 90 % af patienter med hyperhidrose er tilfredse med behandlingen. Nogle dage efter behandlingen oplever patienter typisk at være helt tørre, hvorefter der kan ske en langsom forværring i svedtendensen, indtil næste behandling bliver nødvendig. Man skal være opmærksom på, at effekten af indsprøjtningerne i mange tilfælde først indtræder nogle dage efter behandlingen, i enkelte tilfælde kan der gå op til en uge. 

 

Det anbefales at blive bedøvet inden behandling med botulinum toxin på følsomme områder, såsom hænder og fødder, mens det oftes kan klares uden bedøvelse i armhuler. Botulinum toxin kan også bruges som behandlingform til børn. Dog anbefales det, at børn altid bliver lokalbedøvet. 

 

Hvor i landet kan man blive behandlet:

Indsprøjtningerne med botulinum toxin er en omkostningsfuld behandling. Hvis din læge finder behandlingen nødvendig, er det i Danmark muligt at blive behandlet på hænder og under armene igennem det danske sygehusvæsen. Kontakt din læge og forhør dig om dine muligheder for behandling i din region.

 

Botulinum toxin kan bruges som behandlingsform over hele kroppen. Ved Svedklinikken i København behandler eksempelvis også ansigt, fødder, ryg, bryst og lysken. Da Svedklinikken er en privatklinik kræver det en henvisning at blive behandlet (på hænder og i armhuler) eller egenbetaling. Besøg www.svedklinikken.dk og læs mere om de forskellige behandlingsmuligheder.

 


    MIRADRY

 

MiraDry kan anvendes til behandling af axillær hyperhidrosis (svedproblemer under armene). Denne behandling er en ikke-kirurgisk behandling, der fjerner svedkirtlerne permanent. MiraDry-apparatet udsender kontrollerede elektromagnetisk energi til små punkter i armhulen, hvorved svedkirtlerne destrueres. Ødelagte svedkirtler har ikke evnen til at gendanne sig, og derfor vil destruktionen af svedkirtlerne mindske svedtendensen under armene permanent. 

 

Behandlingen foretages 1-2 gange afhængig af svedtendensens sværhedsgrad. Indtil videre kan behandlingen kun foretages til fjernelse af svedkirtler under armene, men der forsket i øjeblikket i at udvikle MiraDry til hænder og andre steder på kroppen. Dette er stadig kun på forsøgsbasis i udlandet, men hyperhidroseforeningen holder øje med udviklingen, så patienter kan blive opdateret så snart en ny behandlingsform er udviklet. 

 

Behandlingsformen med MiraDry udbydes af  SVEDfri.dk, Svedklinikken og Odense Universitetshospital. 

 

 


    OPERATIONER

 

I gennem tiden har man prøvet med forskellige kirurgimetoder til at afhjælpe svedproblemer, særligt i forhold til sved på hænder og under armene. Hvis man overvejer kirurgi skal man altid før indgrebet være opmærksom på risikoen for bivirkninger.

 

Svedkirtelfjernelse i armhuler 

Ved denne metode fjernes svedkirtlerne ved hjælp af en udskrabning af svedkirtlerne i armhulerne. Der foretages enten et s-formet snit eller to snit på hver sin side af armhulen, hvorefter indersiden af huden skrabes fri for svedkirtler. Det er ikke sikkert, at behandlingen vil opnå at fjerne alle svedkirtlerne og afhjælpe svedproblemet. Ofte må patienter ind til gentagende operationer. Samtidig kan der være risiko for at efterlade store ar, infektionsdannelse samt føleforstyrrelser i det behandlede område. 

Der findes ikke statistik over, hvorvidt patienter oplever kompensatorisk sved ved denne operation, men hvis de gør er det ikke i samme invaliderende grad som de fleste sympatektomi patienter. 

 

Sympatektomi operation

Denne operation anvendes til fjernelse af håndsved, ansigtssved samt ansigtsrødme. Under operationen overskæres det der kaldes grænsestrengen på et niveau, der vil forhindre nervesignalerne i at nå frem til svedkirtlerne på hænder samt ansigt. Dette er en permanent løsning for håndsved og ansigtssved, dog ses det desværre at 80-95 % af patienterne udvikler kompensatorisk sved.

 

Kompensatorisk sved vil sige, at sveden rykker sig til nye områder, hvor patienter ikke tidligere har svedt, eksempelvis ryg, bryst, lysken og endda på knæene. Kompensatorisk sved kan være et livslangt handicap, der for mange er en større psykisk og fysisk belastning end den oprindelige hyperhidrose. Mange patienter fortyder operationen, da de ikke er blevet ordentligt informeret om de voldsomme bivirkninger. Man skal gøre sig store overvejelser over, om man vil løbe denne risiko for at flytte svedproblemet hen på flere og større områder.

 

I Sverige har man valgt at forbyde operationen grundet risiko for komplikationer og kompensatorisk sved. 

 

Hyperhidroseforeningen fraråder patienter at få foretaget denne operation. I dag findes der flere behandlingsformer, der i mange tilfælde kan løse svedproblemet, uden at man skal løbe en risiko med store permanente bivirkninger, læs om de andre behandlingsmuligheder her på hjemmesiden.

 

 


 

    IONTOFORESE

 

Iontoforese-behandling kan i flere tilfælde afhjælpe problemer med håndsved, fodsved og enkelte tilfælde sved i armhulerne. Hos de hyperhidrosepatienter der oplever effekt, kan det være en rigtig god behandlingsform baseret på naturlige stoffer. Gennem et vandbad sender iontoferese-maskinen en mild strøm over hudoverfladen, der fører til en midlertidig lukning af svedkanalerne. Det kræver gentagne behandlinger for at opnå og vedligeholde en god effekt. Din læge vil lægge et program for, hvor ofte behandlingen skal foretages.

 

En del patienter oplever rigtig god effekt, hvis behandlingen intensiveres i starten af behandlingsperioden, så patienten modtager behandling 20-25 dage i træk, hvorefter behandlingen skal vedligeholdes 1-2 gange om ugen. Dog vælger mange læge at starte behandlingen 2-3 gange om ugen, hvilket som regel ikke giver det ønskede resultat. Tal derfor med din læge om muligheden for at få behandling hver dag i flere uger, når du opstarter behandlingen. 

 

Behandlingen kan foretages ved nogle hudlæger, men det er også muligt selv at købe et apparat og anvende det til hjemmebehandling.

 

 


 

    TAL MED NOGEN OM SYGDOMMEN

 

 

Når man lider af hyperhidrose, har man en øget risiko på ca. 20-27 % (American Academy of Dermatology) for at udvikle angst, stress eller depression. Hyperhidrose er en kronisk fysisk sygdom, og mange føler sig hæmmet af sygdommen, da den kan være invaliderende, stressende og særdeles udfordrende. Det er altså sveden, der medfører den dårligere psyke og ikke omvendt. Patienter med hyperhidrose har dårligere livskvalitet end patienter med psoriasis og endda lige så dårligt livskvalitet, som nyrepatienter i dialyse. Der er ingen tvivl om, at hyperhidrose er en belastning for det psykiske velvære og ens livskvalitet.

 

Hyperhidrose kan være meget styrende i forhold til planlægning og indretning af ens liv. Nogle fravælger spontanitet, at stifte familie eller tager specifikke karrierevalg, eksempelvis nattevagter, der bedre kan tilpasses hyperhidrosen.

 

Hvis man har udviklet angst eller depression, er det vigtigt at søge hjælp. Det kan hjælpe at tale med en psykolog, gå terapi eller dyrke mindfulness. Det kommer ikke til at fjerne sygdommen, men det have en positiv effekt i forhold til at bryde den onde cirkel af negative tankemønstre, som man har udviklet i forbindelse med hyperhidrose. Tankemønstrene kan have en forstærkende på svedtendensen.

 

Tal med din familie, venner og læge omkring de svære situationer, og hvordan der eventuelt kan findes en behandlingsløsning. Hvis man er studerende kan man enten få gratis psykologhjælp hos Studenterrådgivningen (http://www.srg.dk/ ) eller på sit studie. Tal med din uddannelsesinstitution om dette.

 

Bemærk: Hvis du har hyperhidrose, skal du være påpasselig med at tage antidepressiv medicin, da dette kan øge din svedtendens. Tal med din læge om dette.

 


 

    TIL SYMPATEKTOMI-PATIENTER

 

Operationen sympatektomi, der foretages mod ansigtsrødme, håndsved og i sjældende tilfælde fodsved, har alvorlige bivirkninger. 80-95 % af patienterne, som har fået foretaget operationen oplever kompensatorisk sved. Sveden rykker sig til nye områder, hvor de tidligere ikke svedte fra. De mest typiske steder er ryg, bryst, lysken, fødderne og enda knæene. Sveden bliver udløst ved den mindste bevægelse og temperatur ændring. Ofte er patienterne ikke blevet tilstrækkeligt informeret om risikoen og omfanget af kompensatorisk sved. Generelt ved lægerne ikke nok om sympatektomi, og formår ikke at informere patienterne tilstrækkeligt. 

 

På Svedklinikken i København har man forsket i at finde en behandling til patienter, der lider af kompensatorisk sved efter sympatektomi. På Svedklinikken har man fundet ud af, at man ved at behandle med en kombination af botulinum toxin indsprøjtninger og medicinsk behandling kan mindske den kompensatoriske sved og forøge patienternes livskvalitet.

 

Foreningen opfordrer, at man klager til Patientklagenævnet, hvis man har fået kompensatorisk sved efter en operationen, da Patientklagenævnet er begyndt at give erstatning til sympatektomi-patienter. 

Du kan altid tage kontakt til Hyperhidroseforeningen, hvis du ønsker at klage til Patientklagenævnet og har brug for vejledning.