shutterstock_343490858

      VEJEN TIL DIAGNOSE

 

shutterstock_336173666 (1)

 

Mange praktiserende læger kender ikke til hyperhidrose, og flere patienter kan berette om, at deres læge siger, at de blot må acceptere deres situation. Har man mistanke om, at man lider af hyperhidrose, skal man bede egen læge om en henvisning til en hudlæge – gerne en hudlæge, der har kendskab til hyperhidrose.

 

Det kan være vanskeligt at afgøre, hvornår det er sygeligt at svede, og der er ikke opstillet præcise indikatorer for præcis, hvilke mængder af sved der skal til for at kunne få diagnosen hyperhidrose.

 

Jod-stivelsestesten er en af de mest udbredte metoder til at vurdere en persons svedtendens. Det problematiske svedområde påføres en jodopløsning på 2,5 % og lader det tørre i 30 sekunder. Herefter drysses kartoffelmel over området. Udskiller man (meget) sved, vil der ske en kemisk reaktion mellem joden og stivelsen og svedperlerne vil vise sig som små blåsorte pletter på huden.

 

Metoden er dog ikke altid fyldestgørende til at vurdere sværhedsgraden af personens svedproblem. Patienterne kan nemlig svede meget forskelligt fra dag til dag, og oftest er patienternes egen historie fyldestgørende nok til at vurdere, om der er tale om hyperhidrose.

 

Derudover kan man tester, om man kan bruges antiperspiranter med aluminiumklorid. Nogle hyperhidrosepatienter vil opleve, at disse antiperspiranter kun kan dække dem delvist, nogle kan ikke tåle det på huden, og andre kan slet ikke få dem til at virke, da de pga. sveden ikke kan tørre ind. Antiperspiranter med aluminiumklorid kan købes på apoteket, og hvis de ikke har en gavnlig effekt på dig, skal du tale med din læge. 

 

Når lægen stiller diagnosen hyperhidrose, spørgers eksempelvis ind til:

 

  • Hvornår er svedgenerne værst?
  • Hvor længe har de stået på?
  • Hvor mange minutter/timer om dagen bruger du på at håndtere sved?
  • Hvor mange gange om dagen tænker du på eller bekymrer dig om at svede?
  • Hvor mange gange om dagen skifter du tøj eller vasker dig?
  • Medbringer du ofte et forråd af servietter, ekstra tøj, pudder, antiperspirant, håndklæde eller andet for at kunne håndtere din sved?
  • Har du prøvet produkter specielt til sved? Hvilke?
  • Har du haft hudirritationer- eller infektioner som følge af sved eller dine forsøg på at håndtere sveden?
  • Hvor ofte er du nødt til at købe nyt tøj eller sko? Synes du, at du køber tøj og sko oftere end andre mennesker?
  • Har du nogensinde ødelagt noget, du skulle læse, skrive eller bruge (f.eks. elektrisk redskab) på grund af sved?
  • Ændrer du dine sociale aktiviteter pga. frygten for overdreven sved?
  • Påvirker den øgede svedtendens dit job og karrierevalg?
  • Har du nogensinde mistet venner eller job på grund af, at du sveder ekstremt?

 

Under symptomer på primær og sekundær hyperhidrose her på hjemmesiden, kan du finde flere spørgsmål, som du kan stille dig selv til at afgøre, hvilken form for hyperhidrose du eventuelt lider af.

 

Hyperhidrose har følgende diagnosekoder:

 

  • ICPC-2
    • A09 Svedproblem
  • ICPC-10
    • R61 Øget svedsekretion
    • R619 Hyperhidrose UNS
    • R611 Universel hyperhidrose