miraDry kan anvendes til behandling af aksillær hyperhidrose (svedproblemer under armene). Denne behandling er en ikke-kirurgisk behandling, der fjerner svedkirtlerne permanent. miraDry-apparatet udsender kontrolleret elektromagnetisk energi til små punkter i armhulen, hvorved svedkirtlerne destrueres. Ødelagte svedkirtler har ikke evnen til at gendanne sig, og derfor vil destruktionen af svedkirtlerne mindske svedtendensen under armene permanent.
Behandlingen foretages 1-2 gange afhængig af svedtendensens sværhedsgrad. Indtil videre kan behandlingen kun foretages til fjernelse af svedkirtler under armene, men der forskes i øjeblikket i, at udvikle miraDry til hænder og andre steder på kroppen. Dette er stadig kun på forsøgsbasis i udlandet.